Hvornår er pejseindsatsen det rigtige valg?
En pejseindsats kan i mange tilfælde være en stor fordel at installere for husejere. Den giver varme i huset, og kan bruges som hovedvarmekilde i de fleste huse. Den er desuden også en uforlignelig hyggespreder, og kan endda forøge værdien af dit hus. En pejseindsats er altså en investering, der giver mange fordele. Hvis du har en eksisterende pejs, du gerne vil have moderniseret, kan vi selvfølgelig installere en pejseindsats i den eksisterende pejs – dette er både den billigste og mest bæredygtige måde at videreføre gamle ildsteder på.
Hvilken pejseindsats passer til dig?
Når du er på udkig efter en pejseindsats er der flere ting, du skal være opmærksom på. Vi fører pejseindsatse i alle prislejer, og kan tilbyde noget til alle behov. Hvis du gerne vil have en billig løsning der bare virker, kan vi sagtens finde det til dig – men du kan også få eksklusive modeller med avancerede funktioner. Hvad siger du for eksempel til en træfyret tunnelindsats mellem stuen og køkkenet, så du kan lave mad over bål indenfor? Der er et utal af muligheder – vi anbefaler, at du tager kontakt til os tidligt i forløbet, så vi bedst kan hjælpe dig til at finde den pejseindsats der dækker dine behov. Du kan også se nogle af de løsninger vi tidligere har lavet for at få inspiration.
Vores pejseindsatse
Vi har inddelt vores pejseindsatse i kategorier, så du nemt kan sammenligne forskellige modeller, når du har fundet ud af hvilken type du har brug for. Du kan klikke dig igennem kategorierne her.
Spørgsmål til pejseindsatse
Jeg har en gammel pejs der skal moderniseres. Kan det gøres med en pejseindsats?
Det er et spørgsmål vi tit får, og en opgave vi ret ofte løser. Takket være vores store udvalg kan vi som regel finde en lækker pejseindsats, der passer i stedet for det gamle åbne ildsted. Vi har også stor erfaring med at tilpasse hullet, så det passer til den pejseindsats du finder mest interessant. Hvis du ønsker et tilbud eller en god idé til en løsning, kan du sende os en mail med nogle billeder af din nuværende pejs, og så kontakter vi dig.
Forurener min pejseindsats?
Hvis du har en gammel pejseindsats, er der en risiko for at den ikke overholder de krav der i dag stilles til brændefyrede varmekilder. Forskellen på de ældre og nyere pejseindsatse er, at moderne pejseindsatse har et design der giver en bedre udnyttelse af dit brænde. Ikke nok med at du får mere varme ud af brændet, giver den højere temperatur at der bliver udledt færre skadelige partikler fra afbrændingsprocessen. Hvis du køber et hus i dag med en pejseindsats der er lavet før 2003, er det et lovkrav at den udskiftes eller fjernes. Hvis du har brug for råd, inden du køber et hus, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Hvad med CO2 udledningen?
En brændefyret pejseindsats er i princippet CO2 neutral. Den CO2 der frigives ved afbrændingen bliver nemlig bundet i nye træer, med mindre du køber træ fra et sted hvor der ikke genudplantes. Hvis du selv fælder træ til at fyre med, anbefales det selvfølgelig at beplante området igen, så CO2 balancen ikke påvirkes unødigt.
Hvis du bruger det rigtige brænde, er den eneste CO2 udledning ved en brændefyret pejseindsats den der kommer fra motorsaven, brændekløveren og transporten til dig – dette er dog svært at komme udenom, med mindre du har en træplantage i baghaven. 😊
Hvilke typer af låger kan jeg vælge imellem?
De fleste forbinder nok en pejseindsats med en låge, der åbner sidelæns, og det er da også en løsning der ofte er brugt. Hængslet fylder dog lidt, og hvis man gerne vil have mere glas og dermed et bedre kig til flammerne, kan vi anbefale en pejseindsats med hævelåge – de fås både med med manuel og elektronisk styring.
Skader en moderne pejseindsats miljøet?
Alt hvad der brænder kan potentielt skade miljøet. Det er derfor vigtigt at du overholder nogle simple råd for at skåne miljøet. Hvis du har en moderne pejseindsats, udleder den som hovedregel 5 gange færre partikler end en pejseindsats fra før 2003. Derfor er råd nummer 1 at holde dig til moderne pejseindsatse. Råd nummer 2 er at fyre rigtigt – sørg for kun at bruge brænde som er helt tørt. Du kan måle med en fugtmåler, om dit træ er tørt. Hvis fugtigheden i træet er over 18% anbefaler vi, at du lader brændet tørre yderligere inden du fyrer med det. Desuden kan du vælge en pejseindsats, der selv styrer ovnens spjæld. Dette gør at forbrændingen altid sker korrekt, så der hurtigst muligt opnås en høj temperatur, hvor der udledes færrest partikler.
Skal jeg vælge en pejseindsats, gaspejs, brændeovn eller noget fjerde?
Det er et evigt spørgsmål, og der findes ingen gode svar. Det kommer fuldstændig an på dit hus og dine behov! Brændeovne og pejseindsatse har de samme kvaliteter, bortset fra at det som oftest er en smule mere omstændigt at installere en pejseindsats. En gaspejs er til dig der ikke vil rode med træ, rengøring og lignende. Med en gaspejs skal du bare trykke op en knap, og så er der varme og hygge.
Vores bedste anbefaling hvis du er i tvivl om hvad du skal have, er at kontakte os. Vi kan hurtigt hjælpe dig videre, og kan hurtigt sætte dine muligheder i perspektiv.